Om Jazzen fra Jazzen

10 Københavnske kunsatnere etablerer Homemade Records

Posted on juli 5th, 2010 by jazzblog.dk

Homemade Records er:

1. Et kollektiv af 10 unge og nyskabende komponister/musikere, der på tværs arbejder sammen om at skabe ny musik
2. En butik, hvor medlemmerne sælger deres egen musik
3. Et koncertsted for nutidig og innovativ musik

Gruppen af komponister bag butikken består af musikere, hvis fornyelse af den danske jazzscene taler for sig selv: Christoffer Møller (DMA vinder 2006), Niels Lyhne Løkkegaard (DMA vinder 2008) og Mads La Cour (DMA vinder 2009). Alle komponisterne bag butikken søger med deres udgivelser at nedbryde genreskel og skabe ny musik.

De 10 medejere er: August Rosenbaum, Bjørn Heebøll, Chano Olskær, Christoffer Møller,
Gustav Rasmussen, Kasper Tagel, Mads La Cour, Magnus Thuelund, Niels Lyhne Løkkegaard, Per Lyhne Løkkegaard.

Initiativtageren til butikken, Niels Lyhne Løkkegaard udtaler: “Når man laver smal musik – altså
musik der ikke har så stor kommerciel gennemslagskraft – så er man vant til at sørge for alt selv i forbindelse med en pladeudgivelse. Man betaler selv produktionen, design af cover, tryk af CD, PR og i sidste ende også distributionen. Vi har så valgt at tage det sidste skridt for selv at stå for detailleddet også. Sådan som musikbranchen ser ud i dag, er det selvfølgelig helt hovedløst, da chancerne for at det løber rundt er ret små. Men vores mål er også et andet: nemlig at skabe et fedt sted hvor man kan købe vores musik, hænge ud og høre koncerter – og derigennem bidrage til en berigelse af musikmiljøet i København og i særdeleshed på Nørrebro. Med tiden kunne vi godt tænke os at butikken fik vokseværk, så den blev drevet af flere kunstnere på kryds og tværs af genrer som kan bruge butikken som platform til at sælge deres egen musik – det kunne være rigtigt spændende, synes jeg.”

Homemade Records åbner d. 3. juli kl 15 og alle er velkomne. I løbet af jazzfestivalen præsenterer kollektivet en række af sine artister ved små koncerter.

Åbningstider i jazzfestivalen:
3/7 kl 15-19 åbningsfest – (koncert kl 16: Niels Løkkegaard, Mads La Cour, Bjørn Heebøll)
4/7 kl 14-18
5/7 kl 14-18 (koncert kl 16: Magnify v. Magnus Thuelund, Gustav Rasmussen, Kasper Tagel)
6/7 kl 14-18 (koncert kl 16: Beholder v. August Rosenbaum)
7/7 kl 14-18 (koncert kl 16: August Rosenbaum/Thomas Morgan Duo)
8/7 kl 14-18 (koncert kl 16: Bodaboda Duo v. Bjørn Heebøll)
9/7 kl 14-18 (koncert kl 16: Petrus Kapell v. Per Løkkegaard)
10/7 kl 14-18
11/7 kl 14-18 (koncert kl 16: Mads La Cour)

Adresse:
Jægersborggade 13 kld tv, 2200 København N
ons-fre 13-17, lør 11-15

kontakt:
Niels Lyhne Løkkegaard, tlf: +4526794730
mail@nielsloekkegaard.dk
www.homemaderecords.dk

One Response to "10 Københavnske kunsatnere etablerer Homemade Records"

  1. [...] Læs mere på Politiken  og se koncerttidspunkter og åbningstider på Jazzblog.dk [...]

Skriv en kommentar

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk