Fredrik Lundin: Historien bag Lundin/Danemo Kvartet
Posted on maj 30th, 2011 by jazzblog.dk<
I begyndelse af 90′erne mødtes Peter Danemo og jeg på hans initiativ i kælderen i hans daværende hus i Malmö til en session med de, for mig ukendte, og ganske unge musikere Jacob Karlzon og Matthias Svensson.
Det blev for mig en helt overvældende oplevelse.
En tæthed i kommunikationen, en responstid så kort og en risikovillighed jeg ikke havde oplevet før.
Få dage efter ringede Lars Thorborg fra Copenhagen Jazzhouse tilfældigvis op, og lod forstå at de havde fået afbud fra en amerikansk gruppe ugen efter. Kunne jeg mon stable et eller andet på benene i en fart – jeg ringede til Peter, og så var Lundin/Danemo Kvartet en realitet.
Vi panikøvede et repertoire af Peters og mine sange, blandet med nogle standards, som vi behandlede med stor åbenhed.
Koncerten blev en stor succes (vi lukrerede jo på den store del af amerikanernes publikum, der hellere ville til koncert end ha pengene refunderet), og dette blev starten på knap 10 år med uhyre spændende musikalsk grundforskning.
Efter et par år følte vi os klar til at indspille et album, og gik i gang med en totrinsraket, nemlig dels indspilninger for Sveriges radio i Malmö, hvor betalingen var et gratis grundbånd, dels optagelser, med gæster – perkussionist Carl Quist Møller og guitarist Krister Jonsson – i Sun Studio i København.
I sidstnævnte studie gjorde vi noget, ingen af os havde prøvet før: Vi tog konsekvensen af gruppens talent for fri kollektiv improvisation, og indspillede nogle længere frit improviserede stykker, som vi siden klippede i og byggede videre på.
Nogle uger senere tog Peter og jeg til Göteborg, boede hos hans søster, og arbejdede videre med den indspillede musik deroppe, dub’ede og mixede med sammen den fremragende lydtekniker Åke Lington.
Vi var så tilfredse med det vi nåede frem til, at vi opgav at vælge noget fra, og besluttede at udgive et dobbeltalbum. For at gøre det relevant, at udgive hele to cd’er med den samme gruppes musik, delte vi musikken op, så at vi fik en cd med “dansabel”, groovy musik, og en cd med en mere drømmende, ballade-stemning. Det blev til cd’en “Music for Dancers and Dreamers” (Stunt Records).
Vi turnerede meget i Danmark og Sverige, kulminerende med en lang og aldeles fantastisk tur i Spanien i slut 90′erne, hvor bølgerne kom til at gå højt, på både det musikalske og det menneskelige plan.
Mødet med det nysgerrige, udgående og entusiastiske spanske publikum, gav et enormt skub til os som udøvere, og satte meget kraftigt i relief vores oplevelser med det noget mere afdæmpede skandinaviske publikum.
På denne tid begyndte også så småt vore forskelligheder at markere sig, og det kom til en stormfuld meningsudveksling, de to kapelmestre imellem. Der blev røget fredspibe i dejlig spansk brandy, men konflikten skulle titte frem igen senere, og det endte i “skilsmisse” i 2001, da vi efterhånden måtte indse, at vi ville noget forskelligt med musikken.
I 2008-9 genoptog Peter og jeg kontakten, nu hvor Peter var flyttet til Stockholm. Vi startede med at skrive lange breve til hinanden om livet og kunsten. Siden begyndte vi at tale om måske ligefrem at begynde og spille sammen igen, og funderede en tid lang over, hvad det skulle være for et orkester, og hvem der skulle være med.
Peter foreslog en lang række musikere fra Stockholmsområdet. Og vi besluttede at forsøge med basmesteren Christian Spering, og det unge stortalent Jonas Östholm.
Vi snakkede videre om at det kunne være fint med en blæser mere denne gang, og funderede lidt over de mange fine yngre trompetister der findes der i byen. Så pludselig sendte Peter mig en mail hvor han foreslog Jan Allan, den legendariske trompetist, der var med i avantgarden af moderne svensk jazz fra slut 50′erne og fremad, og for mange er indbegrebet af lyden af svensk jazz.
Idéen forekom aldeles indlysende, og vi kastede os ud i at spørge om det var noget ham mon ville gide. Og minsandten om han ikke sagde ja til at spille med os to dage på den lille stockholmske jazzcafe, Glenn Miller! Disse to dage havde vi sat op som en prøveballon, for at teste om dette orkester ville flyve.
Efter en session hvor Peter og jeg, med stand ins for de tre øvrige kommende bandmedlemmer, checkede et repertoire af nyskreven musik ud, samt to intense prøvedage med orkestret, var vi så klar til at debutere.
Vores vane tro, havde Peter og jeg, på trods af alle gode intentioner om at skrive musik, der er let spillet, alligevel formået at få samlet et temmeligt krævende repertoire, og de to aftener på Glenn Miller, blev klaret med det yderste af neglende.
Men hvilke to aftener det blev ! På en aller anden vis var der, trods at vi måtte kæmpe for hver meter (som det kan bevidnes på Bertil Peterssons video af den anden aften, alligevel en ro over musikken, som ikke mindst Jan var ansvarlig for. Og i løbet af de to aftener kunne et propfuldt Glenn Miller bevidne fødselen af den ny Lundin Danemo Kvintett.
Nu, mere end et år senere, udkommer så “Nat” på Kopasetic Records, og vi er meget stolte af den.
Vi fejrede udgivelsen med en lille intim reception og koncert (vores første, siden Glenn Miller-koncerterne) på Amsterdam/Agueli Cafe i Stockholm, og glæder os usigeligt til at komme ud og spille mere.
Vi synes, at vi i det band, der jo spænder over hele 3 generationer af skandinavisk jazz, har fået forærende noget ganske unikt.
Da Jan alle dage har været en tidløs kunstner, og vi andre trækker på en tradition, udsprunget af den musik, han var med til fødselen af, er kommunikationen os i mellem, fuldstændigt selvfølgelig. Samtidig giver, på den ene side Jonas’ rastløse ild, og på den anden Jans selvfølgelige, erfaringsbaserede ro, en stor emotionel spænstighed i musikken.
I det hele taget finder jeg det uhyre interessant, at vi har denne aldersmæssige bredde i orkestret, og ser, med stor nysgerrighed, frem til hvad vi kan udvikle musikken til, med et par turnéer under vesten.
Vi lever i en tid, hvor mængden af musikere, først og fremmest unge, er langt, langt større end den nogensinde har været før- især takket være, på den ene side det at vi alle kan blive synlige på nettet, og alt er tilgængeligt, på den anden side konservatoriernes funktion som væksthuse, der både udvikler frugtbare miljøer og holder kunstigt liv i “vækster”, der ellers ville være sygnet hen under de mildt sagt ringe vækstbetingelser musikken har for tiden.
Til dels som følge af ovenstående, er mængden af orkestre, hvor alle medlemmer er lige gamle ligeledes så stor som aldrig før, og den direkte udveksling mellem flere generationer af musikere, procentuelt en hel del lavere, end tidligere (der er jo forholdmæssigt færre ældre musikere end yngre).
Det bliver interessant at se/høre hvilken indflydelse det vil have på musikkens og musikernes udvikling i fremtiden
Lundin Danemo Kvintett spiller en enkelt koncert lørdag d. 8/10 på Mejeriet i Lund i anledning af Kopasetic-festivalen, og skal så ellers på tur i uge 12 og 13 til marts næste år (om ellers klubber og bevilgende myndigheder vil det).
Skriv en kommentar