Om Jazzen fra Jazzen

Anders Larson: Rytmekons på afveje?

Posted on september 29th, 2010 by jazzblog.dk

Jeg faldt over en artikel i Politiken forleden som omtaler den nye form for optagelseprøve til Rytmisk Muskkonservatorium eller til daglig Rytmekons (www.rmc.dk), og det kan jeg ikke lade passere ubemærket forbi!

Konservatoriet har valgt at helt droppe den teoretiske og den almen-musikalske del af optagelseprøven for at fokusere på et personligt udtryk og det specielle, og prøven består nu af en mini-koncert og en personlig samtale.

Jeg er dybt uenig i den retning Rytmekons har valgt, og de signaler de sender til unge, håbefulde musikere! Der er ingen vej udenom – det Rytmekons signalerer er i min mening et udtryk for populisme og tidens trend om at udtryk og stil vægtes højere end evner. Er det virkelig det vi vil, at en statsstøttet videregående uddannelse skal ha som vision?

Det er de færreste unge musikere i starten af 20erne som har et stærkt nok musikalsk fundament til at ha nået at udvikle et unikt personligt udtryk. Ser man på den verden jeg kommer fra, jazzen, så stilles der meget høje krav til teoretisk viden og tekniske færdigheder på sit instrument, og det tager tid (og uddannelse) og hårdt arbejde at få på plads. En musikers personlige udtryk, i min optik, handler om at kunne vælge sin udtryksform hellere end at måtte nøjes med

Read the rest of this entry »

Tine Langtved: Sammen – hver for sig

Posted on september 25th, 2010 by jazzblog.dk

Vi er alle mennesker, der fødes alene og dør alene. I mellemtiden skaber vi mennesker tætte bånd til hinanden, vi skilles fra hinanden og bruger enormt meget tid på at finde ud af, hvem vi selv er. Følelsen af at være sammen med andre og alligevel føle sig ensom eller fremmedgjort er en symptomatisk følelse i vores individualiserede samfund, tror jeg. Hele tiden skal mennesker i den moderne virkelighed træde ind og ud af sammenhænge, definere sig selv, udrede roller og forholde sig til sig selv og hinanden. Intet svar er givet på forhånd. Selv i dag mange hundrede år efter Shakespeares død stiller folk det samme spørgsmål: At være eller ikke være.

Jesper Hovedskou og jeg, Tine Langtved, har udgivet en jazz cd på Gateway Music. Vores kunstnernavn er Langtved & Hovedskou, og vores cd hedder Together Apart. Den hedder Together Apart, blandt andet fordi sangene handler om nærhed og distance og spændingsfeltet mellem de to følelser.

I et musikalsk sammenspil spiller hver musiker på sit eget instrument, men kun sammen med andre bliver det til musik, kun sammen giver det mening. Fragmenter må samles i fællesskab for at danne mening. Jazzen for mig er et manifest på en legende og eksperimenterende, fremadrettet og til tider famlende og samlende livsfortælling. Først når nummeret slutter, ved vi hvad det handlede om. Først når livet slutter, kan vi vurdere helheden.

Jeg har skrevet en del af sangene alene, Jesper har skrevet et par af sangene selv og en del af numrene på albummet er skabt i fællesskab. Vi har skabt cd’en sammen og hver for sig.

Tine Langtved

Lars Møller: Kvarttoner på saxofon

Posted on september 23rd, 2010 by jazzblog.dk

Kære jazzfolk.

Fredag 24 kl 15.30 er der release koncert på CD’en “Phobia” med min dansk/tyske kvartet med Thor Madsen (Guitar) og der fremstormende bas/tromme team Robert Landfermann/Jonas Burgwinkel.

Det er (bortset fra Jazzpar CD 2004) min første udgivelse siden 2001 med min egen kvartet, så jeg er naturligvis spændt og glad for at få “Phobia” (Stunt Records) på gaden.

Statens Kunstfonds 3 årrige arbejdslegat (2006-9) brugte jeg – foruden komponistarbejde for Big Band m.v. – på at udvikle et kvarttone koncept på saxophonen. Inspirationen hertil kom bl.a. fra mit tidligere arbejde med mikrotoner i Indiske ragaer og fra ny klassisk kompositions musik. Jeg havde i perioden ret en lange intensive øveperioder, som jeg ikke mindes at have haft de sidste 15 år. Her arbejdede jeg med at indarbejde nye greb, udvikle melodiske strukturer og lave numre med dette materiale.

Dem som måtte være mere interesseret i kvarttone konceptet kan finde yderligere info (en artikelt om konceptet, min kvarttone grebstabel og pdf’er af en række numre) på www.larsmoller.com

På CD’en “Phobia” har vi indspillet en række kompositioner, der på forskellig vis bruger dette materiale – men som samtidig har en enkel harmonisk struktur og åben form. Jeg har lagt vægt på at musikken har haft et liv ved koncerter inden den blev blev indspillet, så vi kunne være frie til den afgørende gruppe improvisation i nuet – som jo er jazzens kerne.

Jeg er meget stolt over kvartettens personlige bandlyd, som jeg synes Morten Büchert har fået optaget med en rå nærhed og glæder mig til at CD’en for et liv i jazz verdenen.

Venlig hilsen,

Lars Møller

Lars Møller Kvartet live:
24/9 15.30 Jazzcup, Gothersgade 107, Koncert og CD release.
25/9 12.00 Pakhuset, Vesterbro Torv 4 Nykøbing Sjælland

Blogging… om blogging!

Posted on september 3rd, 2010 by jazzblog.dk

Indrømmet, dette indlæg er ikke det mest jazzede, men siden det forhåbentlig kan ha interesse for mange (jazz)musikere synes jeg at det fortjener at stå her.

Jeg vil gerne slå et slag for blogging som musiker og kunstnær! Som freelance musiker er synlighed utrolig vigtig. Synlighed bland kollegaer, bookere, publikum og ikke mindst på Internettet. Med en blog kan man sætte ind på alle fronterne på en gang!

Det er ingen tilfældighed at rigtig mange virksomheder (også mange som ikke driver forretning online) interesser, driver en blog hvor de skriver om deres branche og formidler viden. En fællestræk for en succeessfuld blog er at den ikke kun er en reklamesøjle for en virksomhed, et produkt, et band eller en person. En successfuld blog er typisk et sted hvor virksomheden/ophovsmanden deler sin viden om sin branche. På den måde skaffer de tillid fra sit publikum, samtidigt som de profilerer sig som eksperter indenfor sin branche.

En af mine målsætninger med jazzblog.dk er lige præcis at lade os danske jazzmusikere dele vores viden, følelser og tanker om jazz, for at på den måde komme tættere på vores publikum – og blive mere synlige!

Er du kunstnær og har lyst på at gå i krig med din egen blog? Det er faktisk ikke særlig svært at komme igang! Med platformen wordpress (som denne blog bygger på) kan du starte din egen blog på kort tid. Der er dog en hel del faldgruber og ikke mindst tidsslugere. Her kan jeg hjælpe dig at springe de første par ugers hovedkløning og hårslideri over så at du kan komme igang med det vigtigste: att kommunikere med din målgruppe og dele din viden med andre. Om du er fristet af tanken så er der stadig få pladser tilbage på min blogkursus på ArtLab. Da ansøgningsfristen officielt er overskredet handler det om først til mølle og at være hurtig.

Jeg håber på at se dig på jazzblog.dk fremover, som skribent, læsere eller begge dele!

venligst

Anders Larson
PS. Klik på mit navn og se min basunblog om basun spil. Det er det dejlige med Internettet – der er plads til meget smalle og nørdede nicher!

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk