Om Jazzen fra Jazzen

Martin Lutz: Det er SWING, ikke RAKETVIDENSKAB!

Posted on februar 13th, 2011 by jazzblog.dk

Når man som kapelmester står og skal til at påbegynde arbejdet med et nyt album kan det have sine angstprovokerende momenter, særligt hvis det forudgående album har været en stor succes. Spørgsmålene hober sig op: Hvad skal vinklen være? Hvordan bliver den nye plade et nødvendigt projekt? Hvem skal være med? Hvor skal det indspilles? Hvor finder jeg dog pengene? Hvordan hulen får jeg logistikken til at gå op? Hvem skal lave coveret? Når man så endelig står med det færdige produkt, så er det en helt særlig tilfredsstillelse.

Den 28.2 udkommer Martin Lutz Groups tredje studiealbum med titlen ”It’s Swing – Not Rocket Science!”. Og det er faktisk netop det mantra, der blev nøglen til indspilningerne, hvor fokus var at der skulle være plads til forskellighed, til sjov, til leg og ikke mindst til en masse spændende gæster uden alt for mange tanker om stilistisk stringens og genrebetegnelser – med det mål, at hvis bare

Read the rest of this entry »

Carsten Lindholm: Ny cd – Tribute

Posted on februar 11th, 2011 by jazzblog.dk

Det er med stor glæde jeg kan meddele at mit projekt Tribute udkommer den 15/2 på iTunes
Musikken er baseret på en hyldest til mennesker (levende og døde), som har gjort en stor indvirkning på mit liv.

Blandt andet er det numre dedikeret til Jens Melgaard, hvis død fik mig i gang med at skrive musik selv, den norske trompetist Nils Petter Molvær, som jeg mødte i -96 på Vallekilde og inspirerede mig til at skrifte musikalsk genremæssig retning og den amerikanske vibrafonist Mike Mainieri, som jeg besøgte da jeg boede 3 måneder i New York og som altid har fascineret mig med hans enkle og sofistikerede jazz.

Read the rest of this entry »

Anne Mette Iversen: Tilbage på banen

Posted on februar 3rd, 2011 by jazzblog.dk

Efter et stykke tid på sidelinien er der intet bedre end at komme ind og spille igen.
Meget apropos håndbold VM i Malmø i, så var een af mine yndlingsbeskæftigelser som barn at spille håndbold. Og selvom jeg stort set aldrig sad på sidelinien, så prøvede jeg det selvfølgelig, og sådan som det rykkede i mig for at løbe tilbage på banen og give alt hvad jeg havde i mig; lige præcis sådan rykker det i mig nu, efter at løbe ind på musikscenen igen, og trykke den af. 2010 var et år med relativ lille aktivitet for mig, på den front.

Read the rest of this entry »

Erik Moseholm: Om La Fontaine og kunststøtten

Posted on februar 3rd, 2011 by jazzblog.dk

Erik Moseholms tale til La Fontaine fra den 1. februar 2011:

La Fontaine har haft stor betydning for jazzen og har det stadig. Det ved vi, der er kommet her i et par generationer og har lyttet til så mange fremragende musikere her. Men inden jeg fortsætter den hyldest La Fontaine fortjener, vil jeg lige gøre opmærksom på den store verden udenfor og nogle væsentlige grunde til, at stedet ikke får den opmærksomhed og den offentlige støtte, det fortjener.

For La Fontaine er en perle i det jazzmiljø, der får stadig mindre opmærksomhed. Bl.a. fordi der er for få, der formidler stedet ud over den lille inderkreds. For få, der kæmper for at få større opmærksomhed fra en regering, der ikke kan lide kunstnere og kultur. For få, der bruger energi på at gøre opmærksom på nye aktiviteter. Og for få der deltager i den politiske debat. Det er godt at orientere bredt og det er godt at orientere internt i inderkredsen, men der er for mange i inderkredsen, der æder energi fra de kreative i jazzmiljøet med fnidder, uvæsentlige skriverier og uinspirerende kritik.

Read the rest of this entry »

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk