Om Jazzen fra Jazzen

Barefoot Records indtager Copenhagen Jazz Festival 2011

Posted on juni 23rd, 2011 by jazzblog.dk

Under Copenhagen Jazzfestival er Barefoot Records en særdeles aktiv koncertarrangør der, med 23 koncerter, præsenterer en heftig omgang ny musik, grænsende fra norske Synnjadrags finurlige og melodiske visemusik til støjimprotrioen Angels frontalsammenstød med den Lithaunske saxofoneksplosion Liudas Mockunas.
Koncerterne vil foregå på henholdsvis det nyistandsatte Studenterhuset i Købmagergade og den lille fairtrade-butik og café Fisk i Skt. Peders Stræde 1.

Read the rest of this entry »

Adam Pultz Melbye: Free jazz og Fairtrade

Posted on januar 30th, 2011 by jazzblog.dk

Free jazz og Fairtrade – Barefoot Records live på KlubFISK
Skt. Peders Stræde 1
2-4 februar 2011

Pladeselskabet og musikerkollektivet Barefoot Records har i de sidste par år nydt godt af Jazzkælderen i Skindergades gæstfrihed og har i forbindelse med jazzfestivalerne sommer og vinter samarbejdet med ejeren David Reuss om koncertrækker kurateret af pladeselskabet.

Da Jazzælderen i sommeren 2010 lukkede, til stor sorg for musikere og musikelskere, begyndte vi i Barefoot Records at kigge os om efter et nyt sted at holde vores arrangementer og i efteråret faldt trommeslager og medstifter af kollektivet, Håkon Berres øjne på Fisk – Folkekirkens Nødhjælps good vibes genbrugsbutik og fairt radecafé i Skt. Peders Stræde.

I et København hvor spillesteder for frit improviseret musik kan tælles på Django Reinhardts ene hånd, er det en gave at finde en scene hvor musikken kan udfolde sig frit. Dealen er såre simpel: Barefoot Records laver og bekoster PR, skaffer et klaver (tusinde tak for lån, Juhl-Sørensen!) og spiller røven ud af bukserne. Fisk supplerer omgivelserne, laver god kaffe, sælger god øl og giver supergod fair trade og nødhjælpskarma. Barefoot Records spiller på hatten og Fisk arbejder gratis og giver pengene til fattige mennesker.

Så hvis man skulle vove sig forbi Skt. Peders Stræde 1 i København i næste uge og synes at musikken er for larmende, abstrakt, minimalistisk eller moderne, kan man balsamere sin reaktionære sjæl med god kaffe, mens man svælger i selvtilfredshed over at støtte en god sag.

Venlig hilsen,
Adam Pultz Melbye

Read the rest of this entry »

Barefoot Records

Posted on januar 18th, 2010 by jazzblog.dk

barefoot records logoForhåbentligt er mange stødt på navnet Barefoot Records, men de færreste er formentligt klar over hvad der mere præcist gemmer sig bag navnet, så det vil vi forsøge at råde bod på i dette indlæg.

Barefoot Records er et musikerkollektiv bestående af 10 musikere fra Danmark, Norge og Estland. Tilsammen har vi skabt en platform til at få udgivet vores musik uden at gå på kompromis med integritet og kunstnerisk frihed. Der er i bund og grund tale om et pladeselskab med en flad struktur hvor alle beslutninger tages i fællesskab, ligesom alle arbejdsopgaver udføres af musikerne selv – fra indspilning til coverdesign og fra booking til promotion.

Selskabet har efterhånden 10 udgivelser bag sig, som genremæssigt stikker i mange retninger. Der er hovedsaligt tale om jazz i forskellige afskygninger, men også norske viser og singer/songwriter har sneget sig ind i kataloget. Dette omfatter desuden også en trioindspilning med de to Barefootere Håkon Berre og Adam Melbye i samspil med freejazz-pioneren Peter Brötzmann.

Vi har netop indgået samarbejde med Danacord Distribution, som distribuerer de fysiske skiver, mens udgivelserne naturligvis også kan købes digitalt i et bredt udvalg af netbutikker.

Til foråret ser Barefoot Records’ 11. udgivelse dagens lys. Det er pianisten Morten Pedersen, der præsenterer

Read the rest of this entry »

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk