Om Jazzen fra Jazzen

Anne Mette Iversen: Jazz update

Posted on oktober 28th, 2011 by jazzblog.dk

En hilsen fra undertegnede der her kort beretter om forsættelsen på en dejlig sommer, der jo bla. bød på koncerter med min kvartet på USA’s østkyst og CD-indspilning og koncerter med Poetry of Earth i Danmark.
Siden da har jeg – endelig – fået en Facebook-side, og brugt meget tid på at lytte til vores Poetry of Earth indspilning fra i sommers. I næste uge skal jeg lave de sidste redigeringer og så ruller det videre med mixing og mastering og resten af produktionen før forventet udgivelse til foråret.

Og Anne Mette Iversen Quartet planlægger i øjeblikket en tour i April måned, 2012, i Danmark, Sverige, Norge & Tyskland. Hvis du/I gerne vil høre os live med materialet fra vores seneste udgivelse “Milo Songs”; er det nu der skal lægges billet ind. Der kom iøvrigt en ny lækker anmeldelse.

Hilsen,
Anne Mette

Anne Mette Iversen: Poetry of Earth

Posted on juli 8th, 2011 by jazzblog.dk

“Poetry of Earth” er mit nye projekt – og på mandag er der intet mindre end verdens-premiere på halvdelen af musikken.

Dette foregår ved en koncert på Atlas, på Århus Jazzfestival.

“Poetry of Earth” er et kammer-musikalsk jazz projekt jeg har komponeret til – on and off – i et par år; og resultatet er en samling JazzArtSongs, halvdelen på engelsk og halvdelen på dansk.

Ved koncerten på mandag fremfører vi de engelske sange, og helt specielt til denne koncert har jeg indgået et samarbejde med The Gyroscope String Trio, som dels spiller med os og dels bidrager med et par solo indslag ved koncerten.

Venlig hilsen,
Anne Mette Iversen

De vigtige oplysninger:

Read the rest of this entry »

Anne Mette Iversen: Jeg er så glad for min…

Posted on maj 18th, 2011 by jazzblog.dk

…nye CD “Milo Songs” som udkommer i næste uge, d. 24. maj, på Brooklyn Jazz Underground Records!
Efter mange forsinkelser fik min kvartet endelig indspillet dette album i februar måned, og nu skal det ud, afsted, så hurtigt som muligt.

Forlæg for numrene på “Milo Songs” er en lille melodi min søn Milo sang (improviserede) da han var 2.
Jeg har vendt og drejet den, gemt den og sat den på hovedet, og hvad jeg nu ellers kunne finde på;
og resultatet er 7 numre som mine fantastiske med-musikere får til at lyde rigtig godt.

Med mig er: John Ellis – tenor saxofon & klarinet, Danny Grissett – piano og Otis Brown III – trommer.
Check den ud på min Bandcamp site og send mig en email hvis du vil købe en hard-copy.

Read the rest of this entry »

Anne Mette Iversen: Tilbage på banen

Posted on februar 3rd, 2011 by jazzblog.dk

Efter et stykke tid på sidelinien er der intet bedre end at komme ind og spille igen.
Meget apropos håndbold VM i Malmø i, så var een af mine yndlingsbeskæftigelser som barn at spille håndbold. Og selvom jeg stort set aldrig sad på sidelinien, så prøvede jeg det selvfølgelig, og sådan som det rykkede i mig for at løbe tilbage på banen og give alt hvad jeg havde i mig; lige præcis sådan rykker det i mig nu, efter at løbe ind på musikscenen igen, og trykke den af. 2010 var et år med relativ lille aktivitet for mig, på den front.

Read the rest of this entry »

Anne Mette Iversen: En tanke om jazzfestivalerne

Posted on august 5th, 2009 by jazzblog.dk

AMI180x180

Jeg bor i New York, men som dansk musiker kommer jeg jævnligt til Europa.
For et par uger siden var jeg på Pori Jazz Festival i Finland i 4 dage, og spillede 3 koncerter med to forskellige grupper.
Begge grupper tydeligvis jazz grupper, den ene med dansk bandleder og den anden med hollandsk.
Mens jeg var der lagde jeg mærke til at mange af de andre optrædendes musik snarere måtte betegnes som groove, funk, folk, blues, samba og endog bluegrass-musik; og der var ovenikøbet en dag på festivalen der var benævnt “Motown Day”.
Der var i virkeligheden ikke særlig mange grupper der spiller regulær jazz-musik i de forskellige afskygninger vi idag normalt opererer med.
Har nogen lignende oplevelser på andre europæsike festivaler (ikke de danske)?

Anne Mette Iversen
www.annemetteiversen.com
www.bjurecords.com
www.brooklynjazz.org
ami@annemetteiversen.com

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk