Om Jazzen fra Jazzen

Lars Møller: Kvarttoner på saxofon

Posted on september 23rd, 2010 by jazzblog.dk

Kære jazzfolk.

Fredag 24 kl 15.30 er der release koncert på CD’en “Phobia” med min dansk/tyske kvartet med Thor Madsen (Guitar) og der fremstormende bas/tromme team Robert Landfermann/Jonas Burgwinkel.

Det er (bortset fra Jazzpar CD 2004) min første udgivelse siden 2001 med min egen kvartet, så jeg er naturligvis spændt og glad for at få “Phobia” (Stunt Records) på gaden.

Statens Kunstfonds 3 årrige arbejdslegat (2006-9) brugte jeg – foruden komponistarbejde for Big Band m.v. – på at udvikle et kvarttone koncept på saxophonen. Inspirationen hertil kom bl.a. fra mit tidligere arbejde med mikrotoner i Indiske ragaer og fra ny klassisk kompositions musik. Jeg havde i perioden ret en lange intensive øveperioder, som jeg ikke mindes at have haft de sidste 15 år. Her arbejdede jeg med at indarbejde nye greb, udvikle melodiske strukturer og lave numre med dette materiale.

Dem som måtte være mere interesseret i kvarttone konceptet kan finde yderligere info (en artikelt om konceptet, min kvarttone grebstabel og pdf’er af en række numre) på www.larsmoller.com

På CD’en “Phobia” har vi indspillet en række kompositioner, der på forskellig vis bruger dette materiale – men som samtidig har en enkel harmonisk struktur og åben form. Jeg har lagt vægt på at musikken har haft et liv ved koncerter inden den blev blev indspillet, så vi kunne være frie til den afgørende gruppe improvisation i nuet – som jo er jazzens kerne.

Jeg er meget stolt over kvartettens personlige bandlyd, som jeg synes Morten Büchert har fået optaget med en rå nærhed og glæder mig til at CD’en for et liv i jazz verdenen.

Venlig hilsen,

Lars Møller

Lars Møller Kvartet live:
24/9 15.30 Jazzcup, Gothersgade 107, Koncert og CD release.
25/9 12.00 Pakhuset, Vesterbro Torv 4 Nykøbing Sjælland

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk