Om Jazzen fra Jazzen

Nikolaj Bentzon: Milling og Bentzon

Posted on august 5th, 2009 af jazzblog.dk

Nikolaj_bentzon

“Sikken stemme, sikken power, sikke et dyb………..” Vi har lavet ny CD og

nyt pladeselskab. Her er kat. nr. 1 fra GERL Records :-) . Se også
www.millingbentzon.com & www.gerlrecords.com

Og læs her………….

Gustav Winckler husker alle………..

…og minder os om, at sangere fra brøndens dyb har manglet lige siden……

Og dog……

Milling & Bentzon

Ny CD:

”Songs you thought you knew……..”

Et par af sværvægterne fra to vidt forskellige kategorier af dansk musikliv
har fundet sammen i et overordentlig frugtbart samarbejde.

Aner man en stilistisk konflikt? Så prøv lige at høre deres fælles udspil,
”Songs you thought you knew”!

Her skal ikke bygges bro, for Milling er besjælet med en højst overraskende
og overbevisende jazzsanger-gnist, som han folder ud over Bentzon´s ditto
arrangementer af klassikere og enkelte originale sange. Betegnelsen
klassiker er ikke helt uden dækning: ”I´ve got you under my skin”, ”From
Russia with love” og Bacharach-klassikeren ”The look of love”, for at nævne
et par eksempler fra CD´en.

Her faldes ikke i ”Pavarotti synger Sinatra”-fælden, men Milling & Bentzon
leverer derimod groovy og intense versioner af sange, man troede, man
kendte til bunds………

Stephen Milling: En af vor tids internationalt helt dominerende
opera-bassangere med fast tilbagevendende engagementer i de helt store
operaopsætninger hos Wiener Statsoperaen, Metropolitan i New Yourk, La Scala
i Milano, Chicago, Berlin, Amsterdam, Valencia m.m.fl.

Nikolaj Bentzon: Dansk jazzkapacitet fra den store Bentzon/Hartmann-slægt,
som har sat sit monumentale aftryk på dansk musikliv uafbrudt siden
tip-tip-tip oldefars, Johann Hartmanns, indvandring i 1766.
Nikolaj Bentzon har en lang række udgivelser med jazzens ”who´s who” på
samvittigheden og er dertil mangeårig pianist og dirigent i navnkundige
Danmarks Radios Big Band.

De to herrer har allieret sig med co-producer Morten Bücherts kongeniale
idé-udvikling og sublime studie- og live-lyd og dertil et backing-orkester
af allerskarpeste tilsnit:

Elias Källvik, guitar: Sveriges nye guitarkomet. Skønt nærmest ukendt
herhjemme er han i de senere år stormet frem og er i dag sig stærkt
efterspurgt på Sveriges Jazz, Blues og R&B/HipHop scene. En guitarvirtuos af
de sjældne.

Kasper Tagel: Nyt stjerneskud blandt perlerækken af danske bassister.
Spiller i utallige, velrenommerede sammenhænge, bl.a. DR Big Band, TipToe
Big Band, med HansUlrik, Jesper Riis, Peter Rosendahl. Udgiver også egne
CD´er og arbejder som filmkomponist.

Jonas Johansen: Bentzons mangeårige samarbejdspartner og Danmarks mest
efterspurgte trommeslager de seneste 20 år. Kendt fra utallige sammenhænge,
heriblandt NHØP Trio m.m.fl.

Nikolaj Bentzon

Bookmark and Share

Skriv en kommentar

Copyright © 2010 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk