Om Jazzen fra Jazzen

Great Danes Big Band med internationale topsolister

Posted on oktober 31st, 2011 by jazzblog.dk

Et veloplagt Great Danes Big Band under ledelse af Anders Larson kan høres ved to koncerter i den kommende weekend i selskab med den canadiske stjernetrompetist Brad Turner og den tyske saxofonist Dietrich Koch, kendt som lead altsax i Berlin BB og leder af eget orkester. Det er i Christiania Jazzklub (Børneteatret) fredag d. 4/11 kl 23 og i Galaksen i Værløse søndag d. 6/11 kl 15.

Brad Turners fænomenale evner som trompetist, pianist, trommeslager og komponist gør ham til en af Canadas mest efterspurgte musikere. Han vil på koncerten også kunne høres i sin egenskab af arrangør. Dietrich Koch er en meget anerkendt tysk saxofonist, som har sit eget big band, som udelukkende spiller hans musik. Dietrich er en god ven af orkestret, som han tidligere har spillet sammen med bl. a. på Copenhagen Jazzfestival.

Orkestrets dirigent, den svenske trombonist Anders Larson, vil blande sig i løjerne bl. a. med en forrygende solo i

Read the rest of this entry »

Anders Larson: Rytmekons på afveje?

Posted on september 29th, 2010 by jazzblog.dk

Jeg faldt over en artikel i Politiken forleden som omtaler den nye form for optagelseprøve til Rytmisk Muskkonservatorium eller til daglig Rytmekons (www.rmc.dk), og det kan jeg ikke lade passere ubemærket forbi!

Konservatoriet har valgt at helt droppe den teoretiske og den almen-musikalske del af optagelseprøven for at fokusere på et personligt udtryk og det specielle, og prøven består nu af en mini-koncert og en personlig samtale.

Jeg er dybt uenig i den retning Rytmekons har valgt, og de signaler de sender til unge, håbefulde musikere! Der er ingen vej udenom – det Rytmekons signalerer er i min mening et udtryk for populisme og tidens trend om at udtryk og stil vægtes højere end evner. Er det virkelig det vi vil, at en statsstøttet videregående uddannelse skal ha som vision?

Det er de færreste unge musikere i starten af 20erne som har et stærkt nok musikalsk fundament til at ha nået at udvikle et unikt personligt udtryk. Ser man på den verden jeg kommer fra, jazzen, så stilles der meget høje krav til teoretisk viden og tekniske færdigheder på sit instrument, og det tager tid (og uddannelse) og hårdt arbejde at få på plads. En musikers personlige udtryk, i min optik, handler om at kunne vælge sin udtryksform hellere end at måtte nøjes med

Read the rest of this entry »

Blogging… om blogging!

Posted on september 3rd, 2010 by jazzblog.dk

Indrømmet, dette indlæg er ikke det mest jazzede, men siden det forhåbentlig kan ha interesse for mange (jazz)musikere synes jeg at det fortjener at stå her.

Jeg vil gerne slå et slag for blogging som musiker og kunstnær! Som freelance musiker er synlighed utrolig vigtig. Synlighed bland kollegaer, bookere, publikum og ikke mindst på Internettet. Med en blog kan man sætte ind på alle fronterne på en gang!

Det er ingen tilfældighed at rigtig mange virksomheder (også mange som ikke driver forretning online) interesser, driver en blog hvor de skriver om deres branche og formidler viden. En fællestræk for en succeessfuld blog er at den ikke kun er en reklamesøjle for en virksomhed, et produkt, et band eller en person. En successfuld blog er typisk et sted hvor virksomheden/ophovsmanden deler sin viden om sin branche. På den måde skaffer de tillid fra sit publikum, samtidigt som de profilerer sig som eksperter indenfor sin branche.

En af mine målsætninger med jazzblog.dk er lige præcis at lade os danske jazzmusikere dele vores viden, følelser og tanker om jazz, for at på den måde komme tættere på vores publikum – og blive mere synlige!

Er du kunstnær og har lyst på at gå i krig med din egen blog? Det er faktisk ikke særlig svært at komme igang! Med platformen wordpress (som denne blog bygger på) kan du starte din egen blog på kort tid. Der er dog en hel del faldgruber og ikke mindst tidsslugere. Her kan jeg hjælpe dig at springe de første par ugers hovedkløning og hårslideri over så at du kan komme igang med det vigtigste: att kommunikere med din målgruppe og dele din viden med andre. Om du er fristet af tanken så er der stadig få pladser tilbage på min blogkursus på ArtLab. Da ansøgningsfristen officielt er overskredet handler det om først til mølle og at være hurtig.

Jeg håber på at se dig på jazzblog.dk fremover, som skribent, læsere eller begge dele!

venligst

Anders Larson
PS. Klik på mit navn og se min basunblog om basun spil. Det er det dejlige med Internettet – der er plads til meget smalle og nørdede nicher!

Anders Larson Quartet feat. Søs Fenger & Strings

Posted on juni 26th, 2010 by jazzblog.dk

Jeg vil bare benytte muligheden for at skrive et par ord om en kommende jazzfestival-koncert. Det kan godt være at den er én ud af 900, men det er en som betyder en hel masse for mig personlig! Det handler om at igen få lov til at fremvise mit dream team på scenen i form af min kvartet, Søs Fenger og en forrygende strygerkvartet.

Vi spiller dels musik fra min plade Unborn som udkom for tre år siden (tiden går sgu stærkt!) og yderst nøje udvalgte numre med Søs som jeg har arrangeret til lejligheden for basun, klaver, trommer, bas, violin, violin, bratsch og cello. Nogle af numrene stammer fra pladen “A Jazz Romance” som Søs lavede sammen med Nikolaj Bentzon og musikere fra DR Big Band og DR Underholdningsorkestret, andre er velklingende jazzstandards udsatte for Søs dejlige stemme.

Read the rest of this entry »

Anders Larson: CD med Monday Night Big Band (SE)

Posted on april 27th, 2010 by jazzblog.dk

Monday Night Big Band Anders LarsonMed mindre du har huller i livet og kalenderen på størrelse med Grand Canyon skal du aldrig gå igang med at skrive musik til, koordinere, spille på, dirigere og producere en big band plade! Med mindre du bare ikke kan lade være… Jeg kunne ikke lade være, og det er jeg meget glad for! Det har resulteret i pladen Monday Night Big Band & Anders Larson. Det er i dette tilfælde det Malmö-baserede band (og ikke Niels Jørgen Steens) der er tale om, et band som har eksisteret i over 20 år og spillet mere end 500 jobs.

Som basunist er det svært ikke at løbe ind i et big band i ny og næ, og det er heldigvis heller ikke lykkedes mig undgå. Utallige aftener i Tivolis big band, Niels Jørgen Steen´s Monday Night Big Band, The Orchestra og DR Big Band – bare for at nævne nogle – er det blevet til gennem årene.

Read the rest of this entry »

Nytårsforsæt fra danske jazzmusikere

Posted on januar 4th, 2010 by jazzblog.dk

fireworks

Vi har forladt årtusindets første decennium, og kaster os ind i 2010. Temperaturstigninger, isvinter, jazzfestivaler og god musik kan allerede udloves, og jeg glæder mig til at se hvad året ellers byder på.

Men hvad er et nyt år uden nytårsforsæt, og især dem som handler om hvordan vi får skubbet jazzen godt ud til danskerne og resten af verden.

Jag har konsulteret mine kollegaer, og her følger deres bud på jazznytårsforsæt for 2010. Kig endelig forbi indlægget igen da det løbende opdateres med flere løfter fra spændende musikere.

Read the rest of this entry »

Anders Larson: jazzblog.se på vej!

Posted on december 4th, 2009 by jazzblog.dk

Anders Larson

Jeg ville bare lige nævne at nedtællingen til jazzblog.se er startet! Konceptet bliver detsamme som her på jazzblog.dk, og jeg håber at vi i fremtiden kan få en spændende og aktiv debat om jazz, som involverer både danske og svenske jazzmusikere samt vores fælles publikum.

Skandinavien er alt for lille for at være adskilt når det handler om kultur, og jeg håber at mit intiativ kan være med til at samle tropperne en lille smule!

Foreløbig god jul, og husk at hjælpe med at sprede ordet om jazzbloggen, prøv f.eks linket “Share with facebook” lige under indlægget.

Med venlig hilsen
Anders Larson

Anders Larson: Big Band-smagsprøve

Posted on november 5th, 2009 by jazzblog.dk

Anders Larson

Så er jeg kommet et skridt nærmere en udgivelse af min (stadig unavngivne) plade med det Malmö-baserede Monday Night Big Band. Mix og masterering er nu på plads og Pelle Fridell lod saxofonen ligge i skuffen og har i stedet gjort underværker bag mixerpulten (det lyder lidt mere jazzet end “foran computerskærmen”…)! Det var også ham som sørgede for den gode lyd på min debut cd Unborn.

Mere info om udgivelsen med Monday Night Big Band (hvor, hvornår og muligvis hvorfor) følger her på stedet senere.

Jeg vil ikke spilde mere værdifuld spalteplads på at skrive om projektet idag, en mp3 siger som bekendt mere end 1.000 ord så her er en smagsprøve fra pladen. Det er en af mine kompositioner, arrangeret for Big Band og solistisk trækbasun, kaldt One Less.

Tryk, lyt og nyd!

Venlig hilsen

Anders Larson

Anders Larson: Min idé med jazzblog.dk

Posted on oktober 22nd, 2009 by jazzblog.dk

Anders Larson med trombone

Det var vist en gang i juni måned at jeg tænkte over hvilke muligheder der er for os jazzmusikere at komme ud med vores budskab i dagens brogede mediebrus, og jeg måtte konkludere at der ikke var meget plads. Løsningen åbenbarede sig for mig i form af en blog skrevet af jazzmusikere direkte til alle jazzinteresserede i Danmark og omegn. Idéen blev meget godt modtaget bland mine kollegaer, og efter at have kæmpet lidt med teknikken lykkedes det mig at få den op og køre.

Nu er vi nået tre måneder ind i bloggens levetid og det er med stolthed at jeg kan meddele at vi er allerede er nået ud til over 1.000 mennesker! Det er ikke meget på Internettet, men når det handler om en så lille niche som jazzmusik i Danmark synes jeg sgu at det er ret godt.

Jazzblog.dk er tænkt som stedet hvor man kan læse om idéerne bag musikken, hvordan en ny jazzgruppe er opstået, nye pladeprojekter, tankerne bag en koncert, livet som jazzmusiker og selvfølgelig debat om alt som har med jazz at gøre.

Min forhåbning er at fremover kunne gå til en koncert efter at ha læst om hvad kunstneren vil formidle, at lytte til en plade med viden om hvordan musikken er opstået eller vide hvad kapelmesteren tænkte når han sammensatte sit band.

Jeg glæder mig til at læse mere om hvad der foregår inde i hovedet på mine kollegaer fremover!

Og nu jeg er igang vil jeg gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til en snigpremiere på lidt af musikken til mit nye pladeprojekt med det svenske Monday Night Big Band. Det er i form af nummeret Take Five med Niklas Fredin på vokal og mig selv bag trækbasunsolistmikrofonen, hør det her!

De varmeste hilsner
Anders Larson

Anders Larson: den store ego trip

Posted on oktober 9th, 2009 by jazzblog.dk

Anders-Larson300x200

Hvis man som mig har hang til at skrive og arrangere for større ensembler så bliver det ikke meget bedre end at høre sine kompositioner spilles af et rigtig godt big band. Når det ovenikøbet foregår i et stort pladestudie, fyldt op med mikrofoner og udstyr fra den gang telefoner stadig havde ledning og var lavet af bakelit, så er oplevelsen tæt på at være fuldendt!

<em>anders larson under optagelse</em>

anders larson under optagelse

Jeg har i flere år komponeret og arrangeret for big bands (DR Big band, Tivoli Big Band m.fl.) og nu syntes jeg at tiden var moden for et projekt i eget navn. I starten af september gik jeg så i studie med det malmö-baserede band Monday Night Big Band og indspillede kompositioner og arrangementer som jeg har skrevet

Read the rest of this entry »

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk