Om Jazzen fra Jazzen

Bare få måneder efter at have modtaget landets største jazztalentpris, ”Stjerneprisen”, ved Silkeborg Frokostjazz, havde jeg den ære, torsdag d. 21. oktober, at blive udråbt som årets fynske jazzmusiker 2010.

Det var barnlig leg med ulovligt nytårsfyrværkeri der gjorde mig blind som fjortenårig. Til Januar er det fjorten år siden ulykken og dermed har jeg snart været blind i halvdelen af mit liv. Hver dag der er gået siden ulykken for14 år siden har handlet mere og mere om musik. Det startede med klassisk guitar på Danmarks Blindeinstitut og har bl.a. ført til diplomeksamen fra Det Fynske Musikkonservatorium med kontrabas som hovedfag, studieophold på det præstigefyldte Manhattan School of Music i New York, en anmelder-rost debutplade (Richard Andersson Sustainable Quartet, Please Recycle, Blackout Music), samt optagelse i solistklassen på Det Rytmiske Musikkonservatorium.

Read the rest of this entry »

Jens Jefsen: Magien opstår der, hvor analysen giver op

Posted on januar 20th, 2010 by jazzblog.dk

Jens_Jefsen_pFor tiden er der temmelig trangt på jazzmarkedet. Der kommer nye talenter frem på den rytmiske scene i DK, alle de populære instrumenter er repræsenteret: piano -keyboards –saxer –trompeter –guitarer -trommer –congas -elbasser, ja kontrabassister myldrer frem som aldrig før. Da jeg selv i mindst 40 år har været kontrabassist, måtte det jo interessere mig lidt, hvem der udover mig spiller kontrabas. Jeg kender mange, men jeg må opgive at følge helt med. En gang imellem hører jeg noget i radioen, der kræver min opmærksomhed. Ikke på P3, næh nej, det ku jeg eller P3 ikke drømme om, vel snarere fx DR-Jazz på Dab Radio. Kan ikke lade være, jeg må hen på displayet og se, hvem der spiller. Så viser det sig at være en dansk gruppe, jeg ikke har hørt om før. Det er super godt.. Og der skal altså noget til at overraske mig. Bassisten spiller fantastisk…Hvad sker der? Jeg troede lige at jeg havde check på, hvem der er på banen i dansk jazz, men NEJ.


Read the rest of this entry »

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk