Om Jazzen fra Jazzen

Jonas Johansen: 20 år med bandet MOVE

Posted on maj 20th, 2011 by jazzblog.dk

Sprit ny CD med MOVE

Fredrik Lundin: Tenor saxofon
Jacob Christoffersen: Piano
Daniel Franck: Bas
Jonas Johansen: Trommer

Jonas Johansens band MOVE, med næsten 20 år på bagen (startede i 1992), udsender sin 4. CD, med fornyet besætning – repertoire af Johansen og Lundin – og fed international sound.
Indspillet i Nilento i Göteborg – med liner notes af Steve Swallow, som bl.a. skriver:

MOVE, Jonas Johansen’s longstanding band, is greater than the sum of its parts. This group has enjoyed a nearly 20-year run; after all those years, this album features two new members, Jacob Christoffersen and Daniel Franck. Jonas and Fredrik Lundin remain in place. On this recording it is immediately apparent to me that, while one can hear several changes in the group’s music, much also remains the same. MOVE has, in all its years, accrued an identity that persists, and even strengthens, through change. If you return to the band’s three earlier recordings you’ll hear a strong and singular personality emerging further with each release.

Vi vil gerne invitere dig til at fejre at vi har lavet en CD, som vi er meget glade for. Det tager ikke en evighed, det koster ikke noget, det er ikke noget der får verdenspressen til at slå flik-flak – det ville bare være rigtig hyggeligt hvis du ville kigge forbi.

Og du kommer i hvert fald ikke til at fortryde det!

Kærligst
Jonas Johansen

MOVE på Jazzcup
25/5 kl. 16-18.30

Read the rest of this entry »

Anne Mette Iversen: Jeg er så glad for min…

Posted on maj 18th, 2011 by jazzblog.dk

…nye CD “Milo Songs” som udkommer i næste uge, d. 24. maj, på Brooklyn Jazz Underground Records!
Efter mange forsinkelser fik min kvartet endelig indspillet dette album i februar måned, og nu skal det ud, afsted, så hurtigt som muligt.

Forlæg for numrene på “Milo Songs” er en lille melodi min søn Milo sang (improviserede) da han var 2.
Jeg har vendt og drejet den, gemt den og sat den på hovedet, og hvad jeg nu ellers kunne finde på;
og resultatet er 7 numre som mine fantastiske med-musikere får til at lyde rigtig godt.

Med mig er: John Ellis – tenor saxofon & klarinet, Danny Grissett – piano og Otis Brown III – trommer.
Check den ud på min Bandcamp site og send mig en email hvis du vil købe en hard-copy.

Read the rest of this entry »

Martin Lutz: Nyt SITE, der anmelder DANSK JAZZ

Posted on maj 15th, 2011 by jazzblog.dk

Den 1.5 lancerer jeg en nye hjemmeside. Siden med titlen JAZZSTJERNER.DK, der både præsenterer og giver stjerner. Sitet her er ansporet af et indlæg af jazzbloggeren Niels Overgaard på sin blog JazzNyt, der har udviklet sig til en af de mest velinformerede og seriøse sider om dansk jazz og jazz i al almindelighed herhjemme. Nichemusikken har trange kår med hensyn til mediebevågenhed, og det er mit håb, at denne side på sigt kan udvikle sig til et netbaseret medie, der kan give potentielle lyttere og købere et indtryk af de mange danske jazz udgivelser, der udkommer hvert år.

Read the rest of this entry »

Lars Winberg: ELEkTRO møder John Tchicai

Posted on april 25th, 2011 by jazzblog.dk

Den 28. april 2011 udkommer debut-cd’en med ELEkTRO feat. John Tchicai. Datoen er ikke tilfældig: det er denne dag John Tchicais kan holde sin 75 års fødselsdag!

Cd’en udkommer på det danske label BlackOutMusic der med mild, men myndig hånd styres af Emil Jørgensen. Alle lydoptagelser er foretaget i Ninth World Music’s studie i Humlebæk med P.O. Jørgensen ved pult og maskineri.

Set i bakspejlet er ELEkTRO et projekt der begyndte for over 30 år siden. Jeg var bestyrelsesmedlem i Ny Dansk Jazzmusikerforening hvis formål bl.a. var at udbrede kendskabet til jazzen via workshops rundt omkring i landet. En af de workshops der blev afviklet i Odense, var under ledelse af John Tchicai. Det var fantastisk! Der blev sat et dybt musikalsk spor i mig som ikke siden har fortaget sig – nok skiftet form, men aldrig fortaget sig.

Read the rest of this entry »

Tomasz Licak: Anders Mogensen kidnappet af polsk jazzmafia

Posted on april 3rd, 2011 by jazzblog.dk

Det er med stolthed, at jeg kan annoncere en dugfrisk cd fra ’Tomasz Licak/Artur Tuznik Quintet’, hvor vi har fået fornemt selskab af blandt andre Anders Mogensen. Albummet udkom den 1. april på Blackout Music.

Cd’en er optaget under en tour i Polen i november 2009. Touren var en kæmpe inspiration for os; vi kørte rigtig mange kilometer i en kæmpe autocamper, hørte masser af fantastiske plader, talte om musik (og alt mulig andet) i timevis og nød hinandens selskab. Hver eneste koncert var en oplevelse for os, og vi fik fed respons fra publikum.
Energien var (og er) så god imellem os, at hele albummet er optaget på bare seks timer! Næsten 80 minutters musik! Det kørte bare derud – i bogstavelig forstand i autocamperen – og i overført betydning i studiet.

Read the rest of this entry »

Karsten Bagge: Nyt album med lutter original musik

Posted on marts 16th, 2011 by jazzblog.dk

- nu også for børn!

Når man som jeg i en del år har levet af primært at spille andres musik, er det unægteligt lidt af en overvindelse at kaste sig ud i et projekt, hvor man har næsten alle kasketterne på selv:
Komponist, arrangør, regissør, musiker, pladeselskab, pr, management, booker…

Lysten og ambitionen, har været der meget længe, faktisk ligeså længe jeg kan huske, dvs. tilbage til slutningen af min konservatorietid (!). Ved min afgangskoncert fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1999 satte jeg mig således for og gennemførte at skrive al musikken selv (det findes faktisk indspillet og dokumenteret, og nu sikkert hengemt i et dunkelt hjørne af RK’s bibliotek!).

Read the rest of this entry »

Martin Lutz: Det er SWING, ikke RAKETVIDENSKAB!

Posted on februar 13th, 2011 by jazzblog.dk

Når man som kapelmester står og skal til at påbegynde arbejdet med et nyt album kan det have sine angstprovokerende momenter, særligt hvis det forudgående album har været en stor succes. Spørgsmålene hober sig op: Hvad skal vinklen være? Hvordan bliver den nye plade et nødvendigt projekt? Hvem skal være med? Hvor skal det indspilles? Hvor finder jeg dog pengene? Hvordan hulen får jeg logistikken til at gå op? Hvem skal lave coveret? Når man så endelig står med det færdige produkt, så er det en helt særlig tilfredsstillelse.

Den 28.2 udkommer Martin Lutz Groups tredje studiealbum med titlen ”It’s Swing – Not Rocket Science!”. Og det er faktisk netop det mantra, der blev nøglen til indspilningerne, hvor fokus var at der skulle være plads til forskellighed, til sjov, til leg og ikke mindst til en masse spændende gæster uden alt for mange tanker om stilistisk stringens og genrebetegnelser – med det mål, at hvis bare

Read the rest of this entry »

Carsten Lindholm: Ny cd – Tribute

Posted on februar 11th, 2011 by jazzblog.dk

Det er med stor glæde jeg kan meddele at mit projekt Tribute udkommer den 15/2 på iTunes
Musikken er baseret på en hyldest til mennesker (levende og døde), som har gjort en stor indvirkning på mit liv.

Blandt andet er det numre dedikeret til Jens Melgaard, hvis død fik mig i gang med at skrive musik selv, den norske trompetist Nils Petter Molvær, som jeg mødte i -96 på Vallekilde og inspirerede mig til at skrifte musikalsk genremæssig retning og den amerikanske vibrafonist Mike Mainieri, som jeg besøgte da jeg boede 3 måneder i New York og som altid har fascineret mig med hans enkle og sofistikerede jazz.

Read the rest of this entry »

Tine Langtved: Sammen – hver for sig

Posted on september 25th, 2010 by jazzblog.dk

Vi er alle mennesker, der fødes alene og dør alene. I mellemtiden skaber vi mennesker tætte bånd til hinanden, vi skilles fra hinanden og bruger enormt meget tid på at finde ud af, hvem vi selv er. Følelsen af at være sammen med andre og alligevel føle sig ensom eller fremmedgjort er en symptomatisk følelse i vores individualiserede samfund, tror jeg. Hele tiden skal mennesker i den moderne virkelighed træde ind og ud af sammenhænge, definere sig selv, udrede roller og forholde sig til sig selv og hinanden. Intet svar er givet på forhånd. Selv i dag mange hundrede år efter Shakespeares død stiller folk det samme spørgsmål: At være eller ikke være.

Jesper Hovedskou og jeg, Tine Langtved, har udgivet en jazz cd på Gateway Music. Vores kunstnernavn er Langtved & Hovedskou, og vores cd hedder Together Apart. Den hedder Together Apart, blandt andet fordi sangene handler om nærhed og distance og spændingsfeltet mellem de to følelser.

I et musikalsk sammenspil spiller hver musiker på sit eget instrument, men kun sammen med andre bliver det til musik, kun sammen giver det mening. Fragmenter må samles i fællesskab for at danne mening. Jazzen for mig er et manifest på en legende og eksperimenterende, fremadrettet og til tider famlende og samlende livsfortælling. Først når nummeret slutter, ved vi hvad det handlede om. Først når livet slutter, kan vi vurdere helheden.

Jeg har skrevet en del af sangene alene, Jesper har skrevet et par af sangene selv og en del af numrene på albummet er skabt i fællesskab. Vi har skabt cd’en sammen og hver for sig.

Tine Langtved

10 Københavnske kunsatnere etablerer Homemade Records

Posted on juli 5th, 2010 by jazzblog.dk

Homemade Records er:

1. Et kollektiv af 10 unge og nyskabende komponister/musikere, der på tværs arbejder sammen om at skabe ny musik
2. En butik, hvor medlemmerne sælger deres egen musik
3. Et koncertsted for nutidig og innovativ musik

Gruppen af komponister bag butikken består af musikere, hvis fornyelse af den danske jazzscene taler for sig selv: Christoffer Møller (DMA vinder 2006), Niels Lyhne Løkkegaard (DMA vinder 2008) og Mads La Cour (DMA vinder 2009). Alle komponisterne bag butikken søger med deres udgivelser at nedbryde genreskel og skabe ny musik.

De 10 medejere er:

Read the rest of this entry »

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk