Om Jazzen fra Jazzen

Fredrik Lundin: Jazz i Frankrige

Posted on februar 28th, 2010 by jazzblog.dk

Hvorfor skal det absolut være federe at turnere i Frankrig end i Skandinavien?


OFredrik Lundinvenstående spørgsmål klinger jo nok en anelse retorisk, og de fleste ville i øvrigt nok ikke tøve med at svare: Sammenligningen er unfair, for Frankrig vil til hver en tid vinde på klima og mad.

For mig at se er der dog en langt mere væsentlig, ja afgørende forskel på Frankrig og de nordiske lande, og det er i synet på og forholdet til kunst.

Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om hele det franske folks, høj’s såvel som lav’s forhold til kunst, men jeg kan i hvert fald sammenligne de mennesker, jeg møder som turnerende jazzmusiker rundt omkring i jazzklubberne i Europa.

Read the rest of this entry »

Anders Larson: Min idé med jazzblog.dk

Posted on oktober 22nd, 2009 by jazzblog.dk

Anders Larson med trombone

Det var vist en gang i juni måned at jeg tænkte over hvilke muligheder der er for os jazzmusikere at komme ud med vores budskab i dagens brogede mediebrus, og jeg måtte konkludere at der ikke var meget plads. Løsningen åbenbarede sig for mig i form af en blog skrevet af jazzmusikere direkte til alle jazzinteresserede i Danmark og omegn. Idéen blev meget godt modtaget bland mine kollegaer, og efter at have kæmpet lidt med teknikken lykkedes det mig at få den op og køre.

Nu er vi nået tre måneder ind i bloggens levetid og det er med stolthed at jeg kan meddele at vi er allerede er nået ud til over 1.000 mennesker! Det er ikke meget på Internettet, men når det handler om en så lille niche som jazzmusik i Danmark synes jeg sgu at det er ret godt.

Jazzblog.dk er tænkt som stedet hvor man kan læse om idéerne bag musikken, hvordan en ny jazzgruppe er opstået, nye pladeprojekter, tankerne bag en koncert, livet som jazzmusiker og selvfølgelig debat om alt som har med jazz at gøre.

Min forhåbning er at fremover kunne gå til en koncert efter at ha læst om hvad kunstneren vil formidle, at lytte til en plade med viden om hvordan musikken er opstået eller vide hvad kapelmesteren tænkte når han sammensatte sit band.

Jeg glæder mig til at læse mere om hvad der foregår inde i hovedet på mine kollegaer fremover!

Og nu jeg er igang vil jeg gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til en snigpremiere på lidt af musikken til mit nye pladeprojekt med det svenske Monday Night Big Band. Det er i form af nummeret Take Five med Niklas Fredin på vokal og mig selv bag trækbasunsolistmikrofonen, hør det her!

De varmeste hilsner
Anders Larson

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk