Jens Jefsen: De progressive og konservative – uenige men uundværlige
Posted on oktober 10th, 2011 by jazzblog.dk
Den progressive og konservative er uenige, men kan ikke undvære hinanden
Sommeren er passeret, og jeg tænker: Hvad skete der egentlig? Read the rest of this entry »
Kan jeg genfortælle? Det er ikke let og min hjerne er ikke en klæbe-ditto, men jeg husker det, der har gjort indtryk. Dagligdagen har sin egen travlhed og en slags indelukkethed. Ind imellem oplever jeg noget, som bliver printet i erindringen, men noget går også ind i en gråzone, og kan kun hentes frem, hvis der kommer en anledning. Hvorfor egentlig det? Tankerne kan ikke komme til for nye tanker og når jeg prøver at huske noget, står en anden tanke i vejen. Jeg må lade det komme til, som uskyldigt dukker op. Sådan er det også at spille jazzmusik. At spille det, der er lige nu! – Hvad er der så lige nu, kan man sætte ord på det? Måske ikke så svært. Når mit band har præsenteret et tema og vi går til solo, hvad så? Det er jo ikke sikkert, at det i første omgang er min tur, men den der får soloen, skal akkompagneres af mig. Jeg må lytte til hvad
Tags: jazz, jazzmusiker, Jens Jefsen, kontrabas

For tiden er der temmelig trangt på jazzmarkedet. Der kommer nye talenter frem på den rytmiske scene i DK, alle de populære instrumenter er repræsenteret: piano -keyboards –saxer –trompeter –guitarer -trommer –congas -elbasser, ja kontrabassister myldrer frem som aldrig før. Da jeg selv i mindst 40 år har været kontrabassist, måtte det jo interessere mig lidt, hvem der udover mig spiller kontrabas. Jeg kender mange, men jeg må opgive at følge helt med. En gang imellem hører jeg noget i radioen, der kræver min opmærksomhed. Ikke på P3, næh nej, det ku jeg eller P3 ikke drømme om, vel snarere fx DR-Jazz på Dab Radio. Kan ikke lade være, jeg må hen på displayet og se, hvem der spiller. Så viser det sig at være en dansk gruppe, jeg ikke har hørt om før. Det er super godt.. Og der skal altså noget til at overraske mig. Bassisten spiller fantastisk…Hvad sker der? Jeg troede lige at jeg havde check på, hvem der er på banen i dansk jazz, men NEJ.
