Posted on November 23rd, 2009 by jazzblog.dk

Den 5 april 2008 skrev min gode ven, kapelmester og kollega Niels Lyhne Løkkegaard en kronik i Jyllandsposten under overskriften Musik i DK – en kunstart i krise?
En skarp kommentar til vores samfunds forbrug af- og opfattelse af musik, og om hvorledes man i det offentlige rum og i medierne efterhånden kun “møder musik i den rene forsødede underholdningsform”. Niels skriver bla: “Man kan spørge sig selv, om der ikke her er tale om en forarmelse af befolkningens tilgang til musik i forhold til andre kunstarter, og om man overhovedet kan tale om musik som en kunstart, idet den i så høj grad kun udsondres i så let en sukkervandsagtig form, som man oplever det i medierne.”
Personligt har jeg inden for mit virke som freelance jazztrommeslager de senere år måtte konstatere, at jeg efterhånden stort set udelukkende henter min indkomst ved at spille jazzmusik med vokalister, og sjældnere og sjældnere spiller med rene instrumentalgrupper. Hvorfor det? Det er jo ikke fordi mængden eller kvaliteten af instrumentalmusik er blevet mindre eller dårligere med årene, men fordi det i disse tider åbenbart er sangerne (og i særdeleshed sangerinderne), der løber afsted med alle jobs. Det virker på mig som om, at arrangørerne derude oftest holder sig til kun at booke vokaljazz, fordi det er
Read the rest of this entry »
Tags: improvisation, italien, jazz, jazzmusiker, jazzscene, Jesper Bodilsen, Kapelmester, koncertsal, Morten Lund, sangerinde, stefano bollani, trio, vokaljazz