Mine musiktegninger opstår ud af musikken,- tegnes på stedet – i en hurtig og enkel streg. Jeg tegner med kul og helst under øvesessions. Dels kan jeg godt li´ stemningen og energien dér, dels kan jeg bevæge mig frit omkring uden at stå i vejen for et publikum. Og jeg slipper for evt. højlydte kommentarer fra eller anden fulderik.

Jeg går efter at være der selv. Jeg tilstræber at se, ikke at tænke. Jeg ser bedst, når der er bevægelse. Gennem mine år med illustrationsopgaver og udstillingsprojekter gør jeg mig tanker og overvejelser hele tiden. Når jeg tegner musik og dans skal der ikke tænkes for meget; det er bare at lade hånden gøre det, den skal gøre. Jeg har et fantastisk frirum dér. Og så er der altid god musik til arbejdet.

Jeg går udenom det direkte portræt og vil helst have en tegning væk fra den sammenhæng og de musikere, den er tegnet blandt. Det er lige meget, om det er ham eller hende dér. For mig er det interessant med bevægelsen, stemningen og selve tegningen.
I øvrigt er mit medbragte tegnebord, når jeg tegner ”live”; et nodestativ!

Musik er vigtigt i mit liv. Jeg er opvokset med musik, sang og optræden på amatørplan, ligesom jeg var meget engageret og udøvende i mine unge dage i København i 80´erne. Og så har jeg tegnet hele mit liv. Jeg var 11-12 år, da jeg første gang tegnede jazzmusikere – fra fjernsynet hjemme i min mormors og morfars stue. Jeg lærte aldrig at spille rigtigt selv, men gennem min profession som tegner har jeg musikken med alligevel.

Jeg har haft musiktegninger ophængt bl.a. hos Dansk Komponist Forening, JazzDanmark, KODA, Nordens Hus på Færøerne og mødelokaler i Det Danske Hus i Paris.

Venlig hilsen,
Pernille Mejslov

Og nu:
udstiller jeg
jazztegninger
1.-10.juli
under
Valby Summer Jazz
Porcelænstorvet 4
2500 Valby

Share on Facebook

Musik åbner og lukker, forbinder, forbistrer og fortryller. Går gennem kroppe og vægge, over landegrænser og generationskløfter. Musik når os og gør noget ved os.

Alle mine musiktegninger opstår ud af musikken, tegnes på stedet. Som en flue på væggen med blok og kulstift har tegneren Pernille Mejslov, som Niels Wamberg skrev ved en udstilling i 2008, lynhurtigt fanget musikerne med deres instrumenter, som kun fotografer kan gøre det.

Med disse ord vil jeg gerne introducere mine jazztegninger på 3. Etage i Det Danske Hus i Paris og tilføje, at en tegning kan noget, et fotografi ikke kan; tegningen kan nøjes med det væsentlige.

(Live)Musik er vigtigt i mit liv. Jeg er opvokset med musik og sang og optræden på amatørplan og jeg har tegnet hele mit liv fra før jeg kan huske. Jeg var 11-12 år, da jeg første gang tegnede jazzmusikere, – i fjernsynet hjemme i min mormor og morfars stue. Det var magi at blande de to ting og jeg har siden tilstræbt at få rytmernes og bevægelsernes væsentligste form ned på papiret i farten.

Jeg har aldrig lært at spille rigtigt selv, men har gennem min profession som tegner på den måde musikken med under huden alligevel. Jeg går efter at være der selv og fange det væsentlige i øjeblikket i en hurtig og enkel streg. Nerven i musikken og dens fysiske og emotionelle ekspression gennem musikerne; Formen/spændingen mellem musikeren og instrumentet eller de andre musikere optager mig. Jeg tilstræber at se, ikke at tænke. Jeg ser bedst, når der er bevægelse. Jeg går bevidst udenom det direkte portræt.

For mig er det mere interessant med bassisten eller saxofonisten, frem for om det er ham eller hende dér. Hjemme i atelieret med det grafiske værksted improviserer jeg over tegningerne og omdanner indtrykkene til originalgrafik – oftest de sorte monotypier som direkte modsætning og udfordring, men også andre grafikteknikker benyttes. Tegninger og tryk anvendes i illustrationer og udstillinger. Jeg er optaget af at overføre bevægelsen og den lette, enkelte streg til de grafiske tryk.

Venlig hilsen

Pernille Mejslov

Share on Facebook