Om Jazzen fra Jazzen

Løkkegaard, Wollny og Bro turnerer i november 2011

Posted on oktober 18th, 2011 by jazzblog.dk

En spændende ny europæisk supertrio bestående af Niels Lyhne Løkkegaard, saxofoner, Michael Wollny (D), piano og Jakob Bro guitar. Trioen fremfører musik af Niels Løkkegaard dels fra hans seneste udgivelse “The Scale of Grey. The Tone of Black” (2010) men også helt nye kompositioner.

Løkkegaard modtog i 2008 en Grammy som årets nye navn for udgivelsen Light Airborne for hvilken han også blev præmieret af statens kunstfond, Jakob Bro er kendt fra sit virke i med sine egne grupper og hans samarbejde med bl.a. Lee Konitz, Paul Motion og Tomasz Stanko og Michael Wollny er topnavnet på det store internationale jazzlabel ACT hvor han med sin seneste udgivelse Wunderkammer bl.a. høstede en tysk grammy ECHO. Trioen beskæftiger sig med en slags minimalistisk prismemusik-der umiddelbart virker letaflæselig men som ved nærmere lytning spreder musikken ud i mange retninger og byder på en stor musikalsk frodighed og manfoldighed. Lyden af trioen er ved trommernes og bassens fravær helt speciel glasklar og gennemsigtig. Mikrokosmos opstår for at gå til grunde igen i et krydsfelt mellem improviseret og gennemkomponeret musik.

Read the rest of this entry »

Kjeld Lauritsen: Piano Blues

Posted on februar 28th, 2010 by jazzblog.dk

Kjeld Luritzen på La Fontaine
En god kollega var syg og jeg havde derfor fornøjelsen at assistere på 3 jobs – på piano.

I den forbindelse må regnskabet gøres op: Og det blev 2-1 til pianismen. Der var Steinways 2 steder, mens det tredie sted havde et klaver – på en anden etage.

Så uden orgel måtte jeg kæmpe med en elektronisk efterligning og det er ikke sjovt. Desuden kunne vi ikke bruge kulturhusets PAanlæg, da ingen kunne finde ud af at tænde for det…

Værre endnu gik det for Henrik Gunde på D’angleterre, hvor han sad og spillede digitalt med udsigt til et fint instrument, der desværre ikke kunne flyttes op på scenen af økonomiske grunde.

Delvis analogt hermed var min oplevelse i Danmarks Radio denne sommer – de havde lovet at der var et B-3 orgel, det viste sig at være et P-100, det jammerligste indstrument, der må kaldes hammond.

Utroligt at der ikke er råd til et ordentligt stort hammond, når man lige har brugt 25 millioner på et klassisk orgel i den store koncertsal.

Mit spørgsmål til læserne af dette er: Hvordan står det til med pianobeholdningen rundt omkring – er der gode klaverer rundt omkring, eller er det en saga blot.

Kjeld Lauritsen, deltidspianist

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk