Erik Moseholm: Jazzmusikere i Radiokantinen i 1950erne
Posted on august 11th, 2009 by jazzblog.dk
Siden 1948 kom jeg jævnligt i DR. I første omgang som medlem i fem år af Juniorensemblet dirigeret af John Frandsen, Henrik Sachsenskjold og Eifred Eckart-Hansen. Her mødte jeg bl.a. trompetisten Perry Knudsen og violinisten Finn Ziegler. Hver udsendelse blev honoreret med 50 kr., som vi dengang syntes var mange penge, som vi skulle have så meget for som muligt. Gerne noget festligt. Derfor gik vi efter optagelsen i Radiohusets kantine, der var byens billigste, bedste og smukkeste ”værtshus” med et væld af sjove gæster. Kantinens ovale rum fik karaktér af kunstneren Folmer Bendtsens socialbevidste maleri, der fyldte hele bagvæggen med arbejdere på vej hjem fra arbejde. Gennem de store vinduer var der udsigt til kantinehaven på taget af studierne. Her var det enestående og vidunderlig at sidde i om sommeren.
Kantinen var altid stuvende fuld af musikere, dirigenter, skuespillere, instruktører, forfattere, journalister, producere, teknikere og andre ansatte. Den summede af liv. Her var altid nogle at snakke med eller om. Vi lærte stamgæsterne at kende: Et bord med ansatte i højere stillinger, som de først forlod, når det var så overfyldt
Read the rest of this entry »

