Om Jazzen fra Jazzen

Kasper Tom: FUSK – Tyskland og Danmark i skæv forening

Posted on April 19th, 2011 by jazzblog.dk

Den 1. april udkom albummet FUSK med mit band af samme navn. Bandet består af to tyskere, Rudi Mahall på basklarinet og Philipp Gropper på sax, og to danskere, Andreas Lang (bas) og mig selv, Kasper Tom (trommer). Pladen er udgivet på det tyske pladeselskab WhyPlayJazz, som også har udgivet bl.a. QUARTz og Hyperactive Kid.

Dette er min første udgivelse som bandleader og jeg er meget glad for resultatet! Pladen består af numre som jeg har skrevet specifikt til FUSK, og som vi har turneret med i et par år. Den er optaget i Berlin under en turné sidste år, hvor vi både spillede i Tyskland og Danmark.

Det er en stor glæde for mig at få denne cd udgivet. For det første er det rart at få indspillet med et “working” band, som har spillet mange koncerter og har arbejdet med materialet over længere tid. På den måde er pladen ligesom et resultat af vores hidtidige arbejde. For det andet er det rart at få dokumenteret mine kompositioner på cd, og for det tredje er det mig en ære at indspille med så fantastiske musikere som Rudi Mahall, Philipp Gropper og Andreas Lang.

Read the rest of this entry »

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk