Om Jazzen fra Jazzen

Trinelise Væring: Ophavsrettens betydelse for kunstnere

Posted on januar 18th, 2012 by jazzblog.dk

Ophavsret, det må jo være noget der interesserer jer der skriver her på jazzblog.dk.

Derfor vil jeg lige gøre jer opmærksom på en debat, der kørte henover sidste uge i medierne. Startende med et debat oplæg i Politiken, hvor Bjørn Bredal, der er kulturredaktør, gør sig til talsmand for at “Ophavsret er en pest for kunst og ideer“. Der var også flere svar i selve Avisen.

I fredags var jeg så i Deadline for at tage debatten i direkte TV. (Indslaget ligger der vist en uges tid). Nå! I kan jo se hvad I selv synes. Jeg synes i alle fald vi skal værne om ophavsretten, selv om der er mange vinkler på det.

Lad mig lige opsumere Deadline-indslaget:

Uden at gøre mig klog på Bredal, så er hans argument vel at ophavsretten er blevet så uhåndtérlig en størrelse, her henviser han igen og igen til tilstandene i USA. Han synes derfor, at vi må finde en anden måde at honorere kunstnerne på, så der stadig bliver skabt nye film musik etc. Men han har ingen forslag til hvordan.

Bredals umiddelbare udgangspunkt er

Read the rest of this entry »

Fredrik Lundin: Mig og alle hestene

Posted on december 23rd, 2011 by jazzblog.dk

Et personligt vinklet oplæg til udveksling af meninger og erfaringer omkring kunstnerisk selviscenesættelse.

Jeg har i den seneste tid haft samtaler med min hustru, sanger og sangskriver Trinelise Væring, om personal branding.
Jeg vil her ile med at undskylde brugen af en så lidet charmerende management-betegnelse for det, man med en anden formulering kunne kalde, at bekymre sig for om man, som kunstner, fremstår som havende en genkendelig musikalsk profil, eller endnu mere ligetil, om folk kan høre hvem det er, når ens musik bliver spillet i radioen.
Overvejelserne herom blev genopfrisket, da jeg for nylig af en DR-journalist blev spurgt om, hvordan jeg dog kan følge med i alle de mange forskellige projekter jeg har i gang samtidigt.
I år er der så, udkommet 4-5 forholdsvis forskellige album, hvor jeg medvirker, og det var det der fik journalisten til at spørge, og mig til at tænke videre, da jeg havde forladt studiet.

Read the rest of this entry »

Albummet der ramte ned i ingenmandsland

Posted on august 13th, 2010 by jazzblog.dk

Bandet Offpiste Gurus, der spiller Trinelise Værings og undertegnedes musik, udgav i juni i år debutalbummet af samme navn.
Både Trinelise og undertegnede har gud ske lov altid haft anmeldernes (som regel) positive opmærksomhed, så forestil jer vores forundring, da vi måtte konstatere, at det vi syntes var et mesterværk (som vel alle gør, når de udgiver nyt), blev mødt med larmende tavshed af de etablerede medier. (på trods af ihærdigt forarbejde fra vores side).
Men hva’, det er vel også vores egen skyld, når vi netop gør så meget ud af at vi, med det her orkester, går vore egne veje uden for pisten (jævnfør orkesternavnet).
Undertegnede har i hvert fald valgt at se det som en art adling af musikken og orkestret, at det åbenbart er så umuligt at finde genkendelige holdepunkter for anmelderne inden for de forskellige genrer, at de ikke har turdet ha’ en mening om den (eller, må man formode, synes det er så dårligt, at de ikke vil spilde tid på den).

Dog, én, nemlig Informations Klaus Lynggaard, tør godt, og giver albummet meget finde ord med på vejen under overskrifterne “Musik, der ikke når radioen” og “Mellem to verdener”. Læs det selv her

venlig hilsen
Fredrik Lundin

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk