Om Jazzen fra Jazzen

Great Danes Big Band med internationale topsolister

Posted on oktober 31st, 2011 by jazzblog.dk

Et veloplagt Great Danes Big Band under ledelse af Anders Larson kan høres ved to koncerter i den kommende weekend i selskab med den canadiske stjernetrompetist Brad Turner og den tyske saxofonist Dietrich Koch, kendt som lead altsax i Berlin BB og leder af eget orkester. Det er i Christiania Jazzklub (Børneteatret) fredag d. 4/11 kl 23 og i Galaksen i Værløse søndag d. 6/11 kl 15.

Brad Turners fænomenale evner som trompetist, pianist, trommeslager og komponist gør ham til en af Canadas mest efterspurgte musikere. Han vil på koncerten også kunne høres i sin egenskab af arrangør. Dietrich Koch er en meget anerkendt tysk saxofonist, som har sit eget big band, som udelukkende spiller hans musik. Dietrich er en god ven af orkestret, som han tidligere har spillet sammen med bl. a. på Copenhagen Jazzfestival.

Orkestrets dirigent, den svenske trombonist Anders Larson, vil blande sig i løjerne bl. a. med en forrygende solo i

Read the rest of this entry »

Nils Davidsen: Turné med Osgood og Petrella

Posted on marts 7th, 2011 by jazzblog.dk

Den 11. marts starter en turne i DK , som jeg ser utroligt meget frem til.
Jeg har inviteret den unikke Italienske verdensklassetrombonist Gianluca Petrella på en uges turne sammen med min fabelagtige trommebrother Kresten Osgood.

En lille introduktion til Petrella:
Petrella har jeg mødt i Bobby Previte’s Europæiske unit ”Pan atlantic band”, som jeg de sidste 4 år har turneret med dernede i Europa. Kresten havde hørt rygter om 35 årige Petrellas fortræffeligheder, og spurgte mig om vi dog ikke skulle lave noget med ham en dag. Bla. havde den amerikanske saxofonist Michael Blake, som hørte Petrella i Italien, begejstret viderebragt hans optur over at der stadig popper ægte jazzoriginaler op i verden.

Read the rest of this entry »

Anders Larson Quartet feat. Søs Fenger & Strings

Posted on juni 26th, 2010 by jazzblog.dk

Jeg vil bare benytte muligheden for at skrive et par ord om en kommende jazzfestival-koncert. Det kan godt være at den er én ud af 900, men det er en som betyder en hel masse for mig personlig! Det handler om at igen få lov til at fremvise mit dream team på scenen i form af min kvartet, Søs Fenger og en forrygende strygerkvartet.

Vi spiller dels musik fra min plade Unborn som udkom for tre år siden (tiden går sgu stærkt!) og yderst nøje udvalgte numre med Søs som jeg har arrangeret til lejligheden for basun, klaver, trommer, bas, violin, violin, bratsch og cello. Nogle af numrene stammer fra pladen “A Jazz Romance” som Søs lavede sammen med Nikolaj Bentzon og musikere fra DR Big Band og DR Underholdningsorkestret, andre er velklingende jazzstandards udsatte for Søs dejlige stemme.

Read the rest of this entry »

Anders Larson: CD med Monday Night Big Band (SE)

Posted on april 27th, 2010 by jazzblog.dk

Monday Night Big Band Anders LarsonMed mindre du har huller i livet og kalenderen på størrelse med Grand Canyon skal du aldrig gå igang med at skrive musik til, koordinere, spille på, dirigere og producere en big band plade! Med mindre du bare ikke kan lade være… Jeg kunne ikke lade være, og det er jeg meget glad for! Det har resulteret i pladen Monday Night Big Band & Anders Larson. Det er i dette tilfælde det Malmö-baserede band (og ikke Niels Jørgen Steens) der er tale om, et band som har eksisteret i over 20 år og spillet mere end 500 jobs.

Som basunist er det svært ikke at løbe ind i et big band i ny og næ, og det er heldigvis heller ikke lykkedes mig undgå. Utallige aftener i Tivolis big band, Niels Jørgen Steen´s Monday Night Big Band, The Orchestra og DR Big Band – bare for at nævne nogle – er det blevet til gennem årene.

Read the rest of this entry »

Anders Larson: Big Band-smagsprøve

Posted on november 5th, 2009 by jazzblog.dk

Anders Larson

Så er jeg kommet et skridt nærmere en udgivelse af min (stadig unavngivne) plade med det Malmö-baserede Monday Night Big Band. Mix og masterering er nu på plads og Pelle Fridell lod saxofonen ligge i skuffen og har i stedet gjort underværker bag mixerpulten (det lyder lidt mere jazzet end “foran computerskærmen”…)! Det var også ham som sørgede for den gode lyd på min debut cd Unborn.

Mere info om udgivelsen med Monday Night Big Band (hvor, hvornår og muligvis hvorfor) følger her på stedet senere.

Jeg vil ikke spilde mere værdifuld spalteplads på at skrive om projektet idag, en mp3 siger som bekendt mere end 1.000 ord så her er en smagsprøve fra pladen. Det er en af mine kompositioner, arrangeret for Big Band og solistisk trækbasun, kaldt One Less.

Tryk, lyt og nyd!

Venlig hilsen

Anders Larson

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk