Tomasz Licak: Anders Mogensen kidnappet af polsk jazzmafia
Posted on april 3rd, 2011 by jazzblog.dkDet er med stolthed, at jeg kan annoncere en dugfrisk cd fra ’Tomasz Licak/Artur Tuznik Quintet’, hvor vi har fået fornemt selskab af blandt andre Anders Mogensen. Albummet udkom den 1. april på Blackout Music.
Cd’en er optaget under en tour i Polen i november 2009. Touren var en kæmpe inspiration for os; vi kørte rigtig mange kilometer i en kæmpe autocamper, hørte masser af fantastiske plader, talte om musik (og alt mulig andet) i timevis og nød hinandens selskab. Hver eneste koncert var en oplevelse for os, og vi fik fed respons fra publikum.
Energien var (og er) så god imellem os, at hele albummet er optaget på bare seks timer! Næsten 80 minutters musik! Det kørte bare derud – i bogstavelig forstand i autocamperen – og i overført betydning i studiet.
Det var faktisk Anders Mogensen, der kom på idéen om at lave noget sammen. ’Hej, vi skal da lave en plade,’ var hans eksakte ord, og vi andre var selvfølgelig på med det samme!
Hele gruppen kommer fra miljøet omkring musikkonservatoriet i Odense, hvor det snart er en tradition at polske og danske musikere tager på tour til udlandet. Artur Tuznik og jeg spiller med adskillelige andre grupper, som består af musikere fra de to lande – heriblandt vores andet fælles projekt ’The Outbreak Quartet’, som vi vandt førsteprisen med ved den store internationale konkurrence ‘Bielska Zadymka Jazzowa’ i Polen og efterfølgende indspillede albummet ‘Last Call’.
Næsten al musikken på det nye album er skrevet af Artur Tuznik og jeg. Jeg vil betegne musikken som unik og frisk – samtidig med at den er inspireret af jazzens traditioner. Vi har ikke tænkt i genre, men vi arbejdede med en kerne, som vi så byggede videre på. Der var derfor også vigtig plads til fri improvisation.
Besøg vores Bandcamp eller Myspace profil hvor man kan høre lidt af musikken:
www.myspace.com/licaktuznikquintet
www.ltquintet.bandcamp.com
Venlig hilsen,
Tomasz Licak
Medvirkende:
Tomasz Licak (tenor sax), Tomasz Dabrowski (trompet & balkanhorn), Artur Tuznik (klaver), Andreas Lang (bas), Anders Mogensen (trommer).


Skriv en kommentar