Om Jazzen fra Jazzen

Trinelise Væring: Ophavsrettens betydelse for kunstnere

Posted on January 18th, 2012 by jazzblog.dk

Ophavsret, det må jo være noget der interesserer jer der skriver her på jazzblog.dk.

Derfor vil jeg lige gøre jer opmærksom på en debat, der kørte henover sidste uge i medierne. Startende med et debat oplæg i Politiken, hvor Bjørn Bredal, der er kulturredaktør, gør sig til talsmand for at “Ophavsret er en pest for kunst og ideer“. Der var også flere svar i selve Avisen.

I fredags var jeg så i Deadline for at tage debatten i direkte TV. (Indslaget ligger der vist en uges tid). Nå! I kan jo se hvad I selv synes. Jeg synes i alle fald vi skal værne om ophavsretten, selv om der er mange vinkler på det.

Lad mig lige opsumere Deadline-indslaget:

Uden at gøre mig klog på Bredal, så er hans argument vel at ophavsretten er blevet så uhåndtérlig en størrelse, her henviser han igen og igen til tilstandene i USA. Han synes derfor, at vi må finde en anden måde at honorere kunstnerne på, så der stadig bliver skabt nye film musik etc. Men han har ingen forslag til hvordan.

Bredals umiddelbare udgangspunkt er, at der lige er gennemført en lov hvor de udøvendes ophavsret forlænges fra 50 til 70 år fra første fremførelse. Det har han bare ikke forstået. Altså at det er de udøvende og 70 år efter første offentlige fremførelse! D.v.s. at Sanne Salomonsen kan få vederlag for Suisui også når hun fylder 70! Så det er altså en lov for de levende og netop ikke for de døde (vi andre, altså os der skriver sangen har 70 år efter deres død, den lov ved jeg ikke hvornår er lavet men det er ikke lige for nylig).

Bredal forstår heller ikke, at der for musiks vedkommende er forskel på authers rights og den deciderede Copyrigt der er på f.eks. en CD indspilning. Ophavsrets teknisk er det det samme, men han lader til at tro at den der udgiver/indspiller musikken, også er den der har skrevet den.

Han mener desuden at enhver tanke m.m når den forlader vores hoved burde være gratis og tilgængelig for alle. Men læs lige hans artikel tag ikke bare mit ord for det!
Jeg mener grundlæggende at der ikke er forskel på materielle skabelser og f.eks. en sang.
Jeg mener ikke man kan køre frit og gratis valg på alle hylder, selv om hylderne er blevet digitale. Vi tager jo heller ikke grønthandlerens frugt bare fordi den står på gaden.
Om vendt er jeg med på at lovgivning ikke altid følger med teknologien, der spurter der ud af. Men vi kan jo ikke sidde og vente på at den står stille, med at lovgive.

Lovgivning (ophavsret) er jo et signal om hvad man som samfund synes er rimeligt. Ligesom vi laver fartgrænser vel vidende at der nok er nogen der kører lidt hurtigere. Vi sender ikke politihelikoptere efter folk der kører 10 % for hurtigt, men går efter dem der virkelig trykker speederen i bund, men det får os jo ikke til at undlade at give det signal, at 110 km på motorvejen er en rimelig hastighed. Det samme gælde ophavsret. Jeg synes at et samfund til en hver tid skal signalere, at vi synes en kunstner skal have penge for det indhold de skaber.

Noget jeg ikke nåede at sige i Deadline er det faktum, at i Danmark kan man jo ikke sælge 100% af sin ophavsret til f.eks. et forlag, som man kan i America, hvor alle de skræmende eksempler kommer fra. Vi kan højest afgive 33%, og således vil minimum 66% til en hver tid gå til ophavsretsmanden/kvinden. Så de der skræmme-eksempler fra det store udland duer i alle fald ikke, som argumentation for at ophavsret er af det onde i vores del af verden. Og ærlig talt – at Madonna har lettere ved at betale sine regninger end jeg har, siger vel sig selv, og er vel heller ikke et særligt godt argument for at ophavsrettens fallit.

Og så siger jeg også ting der er vigtig at holde sig for øje, nemlig at det jo ikke er et tilfælde at det hedder ophavsRET og ikke ophavsPLIGT. Man kan jo til en hver tid lægge sit arbejde ud på nettet under en creative commons licens, og således legalt tilgængeliggøre det for gud og hver mand.

Med venlig hilsen

Trinelise Væring

2 Responses to "Trinelise Væring: Ophavsrettens betydelse for kunstnere"

  1. Trine Lise Væring det er alt sammen meget godt, men dine argumenter holder altså ikke!

    Dine ’argumenter’ med, at når man skal betale for en avis, så skal man også betale for en sang, og argumenter som: ”Jeg mener ikke man kan køre frit og gratis valg på alle hylder, selv om hylderne er blevet digitale. Vi tager jo heller ikke grønthandlerens frugt bare fordi den står på gaden” er absurde. Det er desværre både argumenter, og en argumentationsform, vi har hørt alt, alt for mange gange i bl.a. KODA-medlemsbladet, fremført af bl.a. Ivan Pedersen: jeg sælger ingen CDer, fordi folk kan stjæle den på nettet. Altså et argument der grundlæggende siger: musikken er tilgængelig på nettet, ergo stjæler folk den. Morlil kan ikke flyve og en sten kan ikke flyve – ergo er morlil en sten! Desuden må jeg stille mig meget tvivlende overfor hvor mange kunstnere der egentlig tjener til dagen og vejen ved at sælge deres musik på enten CD, LP eller via et online medie – hovedparten af indtægterne kommer vel netop fra brug i radio, film, TV og live koncerter. CD-salget er faldende, ja! Men til gengæld er på online-salg, lovlig (betalt) streaming og ikke mindst vinyl salget stigende.

    Du skriver også at skræmmekampagner fra det store udland ikke holder. Her hentyder du til Bredals brug af USA som eksempel. Men pladebranchen og KODA har jo netop gjort udpræget brug af skræmmekampagner og har sat ’politihelikoptere’ ind efter selv små ’fartsyndere’, der f.eks. har delt deres musik med andre på et internt netværk på et kollegium og efterfølgende sagsøgt disse ’fartsyndere’ langt ind i helvede, med netop henvisning til den hellige ophavsret!

    Og når du skriver, ”…at Madonna har lettere ved at betale sine regninger end jeg har, siger vel sig selv, og er vel heller ikke et særligt godt argument for at ophavsrettens fallit.”. Men at du har sværere ved at betale dine regninger end Madonna, er for det første ikke er særlig godt argumentet for bevarelsen af ophavretten og for det andet sagen fuldstændig uvedkommende: hvis du ikke kan betale dine regninger, så må du jo tage skeen i den anden hånd og gøre dig mere interessant over for musikforbrugeren, spille lidt mere live eller gøre som millionvis af dine medmusikanter: finde det et job at supplere dine indtægter med, i stedet for at argumentere for at der ikke pilles ved ophavsretten.

    Dine argumenter er lidt de samme argumenter, der nu fremføres for at indføre ACTA. Der er ingen der har interesse i at tage levebrødet fra musikerne eller kunstnerne: vi kan ikke undvære hverken kunsten eller musikken og i producerer alle den åndelige føde vi hver især også lever af. Men med dine argumenter, kommer du til at løbe RIAA, KODA og alle de andre organisationers ærinder og du er godt i gang med at save din egen kreative gren over. Pladebranchen og KODA er kun interesserede i at beskytte deres egne interesser og er dybest ligeglad med dig som kunstner: du kan erstattes af den hær af ’upcomming’ der står lige bag dig.
    Jeg forstår så udmærket godt at du gerne vil bevare ophavsretten, så du stadig er sikret at få penge for når dine værker bliver afspillet. Derfor skal der selvfølgelig også stadig være betaling for både brug af musikken i medier samt når den downloades eller streames.

    Efter min mening bør ophavsretten dog saneres, og skrues sammen på en sådan måde den ikke fratager kunstnere deres rettigheder til de værker de producerer samt deres mulighed for at tjene penge på dem, og uden at den mistænkeliggør og ’straffer’ slutforbrugeren – hvis ikke det sker, og hvis f.eks. ACTA indføres i ophavsrettens navn, så er der i den grad tale om at ophavsretten er en pest – ikke kun for dem der downloader ulovligt, men for os alle. Her må både dem der ser stramninger af ophavsretten som en ’pest’, og musikerne finde fælles fodslag, og komme med forslag på hvordan det gøres – ellers er det hele overladt en døende industris hær af advokater, hvis eneste ønske synes at være at sørge for at de stadig kan skovle penge ind, på bekostning af både musikernes interesser og slutbrugerens.

    Måske er alt hvad der skal til blot at de gamle kæmper ryger ud, og der kommer nogle nye organisationer til, som ikke febrilsk kæmper mod udviklingen med gamle forretningsmodeller, men som rent faktisk øjner muligheder i teknologien.

  2. Dennis Blocks argumentation her er efterhånden også hørt til hudløshed – incl. ringeagtsytringer som nu denne, at en af vores fremmeste jazzkunstnere bare kan finde sig et job at supplere sine indtægter med (underforstået at Dennis og andre bør have mulighed for udøve deres frie jagtret, ingen checker jagttegn alligevel).

    Jeg nyder de cd’er og downloads med Trinelise Væring, jeg har købt, gemt fra min digitalradio, eller streamer fra TDC Play. Men det gør mig betænkelig, hvis jeg efterhånden udgør et mindretal af betalende.
    Selvfølgelig er det en svær situation at tackle, med nettets velsignede, interaktive flow – som jeg også nyder – men den principielle diskussion burde ikke være så vanskelig, selv om praksis ikke altid følger af teorien.

    Og alligevel kan selv den principielle diskussion være svær. For Dennis Block mener, at Væring grundlæggende siger: “musikken er tilgængelig på nettet, ergo stjæler folk den. Morlil kan ikke flyve og en sten kan ikke flyve – ergo er morlil en sten!”
    Hvis den logiske udsagnsforståelse kun rækker til at sidestille disse to udsagn, så er det nødvendigt at se nærmere på det, Dennis her skyder Væring i skoene. Morlil-citatet bruger Dennis nemlig til implicit at understrege en pointe om Trinelise Værings forhastede konklusioner og urimelige paralleller.

    Måske er det ikke ligefrem en diskussion for en jazzblog, men den slags postulater griber om sig på en urimelig måde: ‘Morlil’ er selvfølgelig en logisk ugyldig syllogisme – fordi begge præmisserne er sande, men konklusionen dog forkert.
    Forkert altså, fordi det kun er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse at mor A og sten B er forskellige fra flyvefærdighed C, hvis en sten skal være mor (eller omvendt!)
    Jeg kan ikke se, at Trinelise Væring i sin tekst noget sted benytter sig af denne form for argumentation. Hvor?

    Det er naturligvis særligt slemt, at morlil-konklusionen bygger på to negationer. Men selv et bekræftende alternativ ville ikke være tilstrækkeligt: “En luftballon kan flyve og en fugl kan flyve – ergo er en luftballon en fugl.”

    Det ville svare til at hævde: “Fildelere er computerbrugere og IT-kriminelle er computerbrugere – ergo er fildelere it-kriminelle.” Sådan er der vist ingen der argumenterer for, hvorfor fildeling af rettighedsbeskyttet materiale er ulovligt.

    At den slags ræsonnement på nogen måde skulle kunne sidestilles med Trinelise Værings tanker om, hvordan mennesker flest har det med (helst ikke) at betale for noget, der kan plukkes gratis og nærmest uden at bukke sig ned efter det, det synes jeg er en alt andet end indlysende sammenligning. Selv om den er såre menneskelig.
    Let the music play.

Skriv en kommentar

Copyright © 2012 jazzblog.dk. Skriv til info@jazzblog.dk